I ungdomsafdelingen afholder vi henover sæsonen en række forskellige arrangementer, som alle ungdomsspillerne har mulighed for at tilmelde sig. Disse arrangementer (inkl. klubmesterskaber) er betalt via kontingentet, men der kan forekomme særlige aktiviteter, hvor der er brugerbetaling. De nedenstående arrangementer er en fast del af de aktiviteter, som bliver planlagt i løbet af sæsonen.
Som afslutning på sæsonen kan der afholdes en klublejr. Her sluttes sæsonen af med en blanding af badminton, leg og hyggeligt samvær. Normalt er lejren et par dage, så der er tid til at slutte sæsonen af på bedste vis - også med mulighed for aktiviteter udenfor badmintonbanerne. Lejren er for alle - både ungdomsspillere og trænere.
Forudsætter at der er tilslutning nok (brugerbetaling).